Om centret

Et fælles sted
for dansk børnemusik.

Vi bygger Center for Dansk Børnemusik for at samle viden, erfaringer og mennesker, der arbejder med musik for og med børn fra 0 til 12 år.

Hvorfor?

Musik fra
første øjeblik.

En gravid voksen og et barn synger sammen i mikrofoner

Børnemusik er en del af alle børns hverdag.

Allerede inde i moderens mave kan barnet høre og genkende stemmer, toner og musik. Når barnet kommer til verden, er forældrenes stemmer og sange noget af det allervigtigste. De skaber genkendelse og tryghed.

En voksen og en baby møder hinanden ansigt til ansigt

Senere møder barnet musikken sammen med andre børn og voksne i vuggestuen, børnehaven, skolen og SFO’en, til koncerter og gennem digitale medier.

Tre små børn danser foran en musikvideo

Børnemusik er ikke “bare” musik eller “bare” for børn. Børnemusik er musik, der er skabt særligt til børn – og som samler børn og voksne i fælles nærvær. Derfor skal børnemusik tages alvorligt både kunstnerisk og pædagogisk og have gode muligheder for at udvikle sig.

Hvad?

Vi formidler viden og erfaringer om dansk børnemusik. Målet er at skabe kontakt på tværs af området og give børnemusikken en tydeligere stemme.

Vi undersøger, hvad musik betyder for børn, og hvilken rolle musik og fællesskaber spiller for deres glæde, kreativitet og trivsel.

Børn ser musik på en tablet, og en voksen spiller guitar med en baby

Centrets opgave

Fra erfaring
til forandring.

Center for Dansk Børnemusik skal være et nationalt samlingspunkt for kunstnere, forskere, formidlere, institutioner og beslutningstagere. Vi arbejder for at omsætte praksis til viden og viden til bedre musikoplevelser for børn.

“Hvorfor skulle man ikke tage børnemusik lige så alvorligt som voksenmusik?”
En musiker sidder på gulvet sammen med små børn
Et barn prøver en guitar med hjælp fra en voksen

Tre konkrete spor

Viden til
praksis.

Et barn rører ved en musikvideo på en skærm
VIDEN

Kortlægning & research

Undersøgelser, data og formidling om børns møde med musik og om vilkårene i det danske felt.

Et barn sidder med en ukulele til et musikarrangement
UDVIKLING

Laboratorier & projekter

Samarbejder, hvor kunstnere og fagpersoner udvikler, afprøver og deler nye metoder.

Et barn prøver en guitar sammen med en musiker
FÆLLESSKAB

Netværk & stemme

Et fælles forum, der forbinder aktørerne og bringer børnemusikken ind i den kulturpolitiske samtale.

Musikken, vi hører som børn, bliver soundtracket til vores barndom.

Et initiativ under opbygning

Uafhængigt.
Almennyttigt.
Ambitiøst.

Center for Dansk Børnemusik er et arbejdsnavn for en ny, neutral organisation. Målet er at etablere et bredt funderet samarbejde med kunstnere, uddannelser, forskningsmiljøer, kulturinstitutioner, kommuner og fonde – med barnets musikliv som fælles sag.

En musiker synger med et lille barn på skødet
En musiker og et lille barn leger sammen